Servicevilkår for Google Workspace Labs for Business

Kunden accepterer, at denne og dennes deltagende Slutbrugeres brug af Google Workspace Labs er underlagt Aftalen, herunder Afsnit 6 (Vilkår for tilbud om adgang før generel tilgængelighed) i de Tjenestespecifikke vilkår for Google Workspace, da dette afsnit er ændret af disse Servicevilkår for Google Workspace Labs ("Vilkårene for Labs").

Disse Vilkår for labs ændrer Afsnit 6.1 (Adgang til og brug af Tilbud om adgang før generel tilgængelighed) i de Tjenestespecifikke vilkår for Google Workspace i forhold til Workspace Labs som følger:

  • Disse Vilkår for Labs erstatter den første paragraf i Afsnit 6.1(b) med følgende:

    • 6.1(b) Brug af Kundedata.

      • Med forbehold for resten af nærværende Afsnit 6.1 instruerer Kunden Google i at behandle Kundedata (som anses for at inkludere, men ikke er begrænset til, data, som er indsendt, gemt, sendt eller modtaget via Tilbud om adgang før generel tilgængelighed af Kunden eller dennes deltagende Slutbrugere) i overensstemmelse med Aftalen (herunder de Tjenestespecifikke vilkår og disse Vilkår for Labs) som følger:

        • (i) At levere, sikre, overvåge, teste og analysere Tilbuddene om adgang før generel tilgængelighed (herunder generering af indhold som Kunden eller dennes Slutbrugere har anmodet om via funktionaliteten i Tilbuddene om adgang før generel tilgængelighed);

        • (ii) Som nærmere specificeret via Kundens og dennes deltagende Slutbrugeres brug af Tilbuddene om adgang før generel tilgængelighed (herunder deres funktioner og funktionalitet) samt eventuel relateret TSS; og

        • (iii) At samle og/eller pseudonymisere dem i det omfang, der er rimeligt muligt, og at bruge sådanne samlede og/eller pseudonymiserede Kundedata til at forbedre og udvikle Tilbuddene om adgang før generel tilgængelighed samt eventuelle Google Workspace-tjenester, medmindre Kunden fravælger instruktionen, som er specificeret under dette underafsnit (iii) ved at deaktivere brugen af Kundedata i Google Workspace Labs til produktforbedring for din organisation.

      • For klarhedens skyld:

        • (i) Kundedata som henvist til herover kan inkludere Kundens Personoplysninger og indhold, der er genereret af Kunden og dennes Slutbrugere via funktionaliteten i Tilbuddene om adgang før generel tilgængelighed;

        • (ii) Hvis kunden fravælger brugen af dennes Kundedata til produktforbedring og udviklingsformål, som beskrevet ovenfor, gælder fravalget ikke Kundedata, der er indsendt, gemt, sendt, modtaget eller behandlet via Tilbuddene om adgang før generel tilgængelighed inden en sådan dato; og

        • (iii) Kunden accepterer, at denne i henhold til Aftalen er ansvarlig for evnetulle samtykker og meddelelser, som er påkrævet for at tillade Googles behandling af Kundedata som beskrevet i Afsnit 6.1(b) ovenfor.

  • Disse Vilkår for Labs ændrer desuden Afsnit 6.1 (Adgang til og brug af Tilbud om adgang før generel tilgængelighed) i de Tjenestespecifikke vilkår for Google Workspace ved at anse alle referencer til "Kundens testdata" i Afsnit 6.1(b)(i) til (iii) og 6.1(c) for at være erstattet med referencer til "Kundedata".

  • Nærværende Vilkår for Labs tilføjer også de følgende begrænsninger og ansvarsfraskrivelser, som gælder i forbindelse med Workspace Labs:

    • (a) Kunden skal efterkomme og sikre, at dennes deltagende Administratorer og Slutbrugere efterkommer Politikken vedrørende ikke-tilladt brug.

    • (b) Workspace Labs-funktioner inkluderer sikkerhedsfunktioner, der er designet til at blokere skadeligt indhold som f.eks. indhold, der overtræder Politikken vedrørende ikke-tilladt brug. Kunden må ikke – og skal sikre, at dennes deltagende Administratorer og Slutbrugere ikke vil – forsøge at omgå disse sikkerhedsforanstaltninger eller generere eller bruge indhold, som overtræder disse Vilkår for Labs, herunder Politikken vedrørende ikke-tilladt brug.

    • (c) Administratorer og Slutbrugere skal være 18 år eller ældre for at deltage i Workspace Labs, og Kunden skal sikre, at ingen Administratorer eller Slutbrugere under 18 år tilgår eller bruger Workspace Labs.

    • (d) Kunden accepterer, at Google Workspace Labs-funktioner er eksperimentel teknologi, og at de muligvis genererer eller viser (i) information eller indhold (fx Kundedata), som er blevet indsendt, gemt, sendt eller modtaget af Slutbrugere via Tilbuddene om adgang før generel tilgængelighed eller andre Google Workspace-tjenester; (ii) unøjagtig, stødende eller upassende information eller indhold; eller (iii) information eller indhold, som ikke repræsenterer Googles synspunkter.

    • (e) Med forbehold af underafsnit (f) nedenfor skal Kunden foretage – og sikre, at dennes deltagende Slutbrugere foretager – en skønsmæssig vurdering, inden de henholder sig til, udgives eller på anden måde bruges indhold, der er leveret af Workspace Labs-funktioner.

    • (f) Kunden må ikke henholde sig til, at svar, som er genereret af Workspace Labs-funktioner, kan erstatte medicinsk, juridisk, finansiel eller anden professionel rådgivning. Kunden forpligter sig endvidere til at tilsikre, at dennes deltagende Slutbruger heller ikke henholder sig dertil. Indhold vedrørende disse emner er kun vejledende og kan ikke erstatte rådgivning fra en kvalificeret fagperson. Indholdet udgør ikke medicinsk behandling eller diagnose.

  • Hvis Google mener, at Kunden eller dennes Slutbrugere har overtrådt disse Vilkår for Labs, kan Kunden eller dennes Slutbrugere blive suspenderet fra deltagelse i Google Workspace Labs. Hvis Kunden mener, at dennes eller en eventuelt anden Slutbrugers deltagelse er blevet suspenderet ved en fejl, kan Kunden rette henvendelse til Google på contact-workspace-labs@google.com.

  • Få flere oplysninger om privatliv i Workspace Labs ved at gå til ofte stillede spørgsmål vedrørende privatliv i Workspace Labs Enterprise.