Yderligere servicevilkår for Google Workspace Personal
Sidst opdateret: 23. januar 2025
-
-
1. Introduktion
-
Hvis du er erhvervsbruger og har en personlig Google-konto med en @gmail.com-adresse, og hvis du er fyldt 18 år, giver Google Workspace (Personal) dig adgang til udvidede Google Workspace-tjenester og -funktioner (inklusive kundesupport) som beskrevet i Afsnit 2 (Generel beskrivelse). Disse tjenester og funktioner er til erhvervsbrug.
-
For at bruge Workspace (Personal) skal du acceptere Googles servicevilkår ("Googles servicevilkår") og disse Yderligere servicevilkår for Workspace Personal ("Yderligere vilkår for WP"). Tillægget vedrørende databehandling ("DPA") er også en del af disse Yderligere vilkår for WP som beskrevet i Afsnit 4 (Privatliv).
-
Læs Googles servicevilkår og disse Yderligere vilkår for WP omhyggeligt. De fastlægger, hvad du kan forvente af os, når du bruger Workspace (Personal), og hvad vi forventer af dig.
-
Hvis disse Yderligere vilkår for WP er i konflikt med Googles servicevilkår, skal disse Yderligere vilkår for WP have forrang i forhold til brugen af Workspace (Personal), medmindre du er i Frankrig.
-
Disse Yderligere vilkår for WP gælder kun for Workspace (Personal). Hvis du bruger andre Google-produkter eller -tjenester (via enhver Google-konto), gælder der separate vilkår, og de angiver muligvis en anden Google-enhed, der indgår aftalen, eller en anden tjenesteudbyder.
-
-
-
2. Generel beskrivelse
-
Afhængigt af det abonnement, du vælger, giver Workspace (Personal) dig mulighed for at bruge forskellige Google Workspace-produkter, såsom Gmail, Kalender, Meet, Chat, Drev, Docs, Sheets, Slides og Gemini for Workspace, sammen med avancerede produktivitetsfunktioner og -forbedringer som beskrevet på https://support.google.com/a/answer/15627040("WP-produkter").
-
Workspace (Personal) giver dig også mulighed for at få adgang til visse kundesupporttjenester relateret til WP-produkter ("WP-kundesupport") som beskrevet i Afsnit 5 (Kundesupport).
-
Vi kan foretage ændringer af Workspace (Personal) eller opdatere disse Yderligere vilkår for WP som beskrevet i Googles servicevilkår, men vi giver dig et rimeligt forudgående varsel, som også er beskrevet i Googles servicevilkår, hvis vi foretager væsentlige ændringer, som negativt påvirker din brug af Workspace (Personal), hvis vi stopper med at tilbyde et produkt eller en tjeneste, eller hvis vi foretager væsentlige ændringer af disse Yderligere vilkår for WP.
-
-
-
3. Dit forhold til Google
-
Du indgår aftale om Workspace (Personal) med den juridiske enhed, der er beskrevet nedenfor, og når Googles servicevilkår, disse Yderligere vilkår for WP, Googles privatlivspolitik ("Google PP") eller DPA henviser til "Google", "vi", "os", "vores" eller "dataansvarlig", betyder det den juridiske enhed, der relaterer sig til din brug af Workspace (Personal) (også selvom der står noget andet i Googles servicevilkår eller privatlivspolitik):
-
Din faktureringsadresse
Den juridiske Google-enhed, der indgår aftalen med dig
Europa, Mellemøsten og Afrika, med undtagelse af Frankrig, Italien og Polen
Google Cloud EMEA Limited, et selskab, som er omfattet af lovgivningen i Irland og har adresse på 70 Sir John Rogerson’s Quay, Dublin 2, Irland
Frankrig
Google Cloud France SARL, et selskab, som er omfattet af lovgivningen i Frankrig og har adresse på 8 Rue de Londres, Paris 75009, Frankrig
Italien
Google Cloud Italy S.r.l., et selskab, som er omfattet af lovgivningen i Italien og har adresse på Via Federico Confalonieri 4 Milano, 20124, Italien
Polen
Google Cloud Poland Sp. z o.o, et selskab, som er omfattet af lovgivningen i Polen og har adresse på Rondo Daszyńskiego 2C, 00-843 Warszawa, Polen
Asien-Stillehavsregionen (med undtagelse af Australien, Indien og New Zealand)
Google Asia Pacific Pte. Ltd. ("GAP"), et selskab, som er omfattet af lovgivningen i Singapore og har adresse på 70 Pasir Panjang Road, #03-71, Mapletree Business City II Singapore 117371
Australien
Google Australia Pty Ltd. ("Google Australia"), et selskab, som er omfattet af lovgivningen i Australien og har adresse på Level 5, 48 Pirrama Road, Pyrmont, NSW 2009, Australien
Indien
Google Cloud India Private Limited ("Google Cloud India"), et selskab, som er omfattet af lovgivningen i Indien og har adresse på 5th Floor, DLF Centre, Block-124, Narindra Place, Sansad Marg, New Delhi 110001, Indien
New Zealand
Google New Zealand Limited ("Google New Zealand"), et selskab, som er omfattet af lovgivningen i New Zealand og har adresse på PWC Tower, Level 27, 188 Quay Street, Auckland, New Zealand 1010
Brasilien
Google Cloud Brasil Computação e Serviços de Dados Ltda, et selskab, som er omfattet af lovgivningen i Brasilien og har adresse på Av. Brigadeiro Faria Lima, 3729, 4º e 5º andares, Itaim Bibi, São Paulo, Brasilien
Mexico*
*fra 1. februar 2025.
Google Cloud México, S. de R.L. de C.V., et selskab, som er omfattet af lovgivningen i Maxico og har adresse på Montes Urales 445, Piso 5, Lomas de Chapultepec I Sección, Miguel Hidalgo, Ciudad de México, 11000, Mexico.
USA og enhver anden lokation, som ikke fremgår ovenfor
Den juridiske enhed, der er angivet i Googles servicevilkår
-
Workspace (Personal) leveres til dig af den Google-enhed, der indgår aftalen, undtagen som beskrevet nedenfor:
-
(a) Hvis din faktureringsadresse er i Australien, er Google Australia en autoriseret forhandler af GAP, og når Googles servicevilkår, disse Yderligere vilkår for WP, Googles privatlivspolitik eller DPA henviser til "Google", "vi", "os", "vores" eller "dataansvarlig", betyder det GAP og/eller dennes tilknyttede virksomheder (herunder Google Australia), alt efter konteksten (også selvom der står noget andet i Googles servicevilkår eller privatlivspolitik),
-
(b) Hvis din faktureringsadresse er i Indien, er Google Cloud India autoriseret som ikke-eksklusiv forhandler af GAP, og når Googles servicevilkår, disse Yderligere vilkår for WP, Googles privatlivspolitik eller DPA henviser til "Google", "vi", "os", "vores" eller "dataansvarlig", betyder det GAP og/eller dennes tilknyttede virksomheder (herunder Google Cloud India), alt efter konteksten (også selvom der står noget andet i Googles servicevilkår eller privatlivspolitik). Med henblik på klarhed betyder det, at GAP (ikke Google Cloud India) er fuldt ud ansvarlig for alle forpligtelser, der er relateret til leveringen af Workspace (Personal), mens Google Cloud India er ansvarlig for alle forpligtelser, der er relateret til salget af Workspace (Personal), herunder forpligtelser relateret til fakturering, opsigelse osv.,
-
(c) Hvis din faktureringsadresse er i Japan, vil Gmail, Chat og Meet blive leveret af Google Connect Asia Pacific Pte. Ltd ("GCAP"), et selskab, som er omfattet af lovgivningen i Singapore og har adresse på 8 Marina Boulevard, #05-02, Marina Bay Financial Center, Singapore 018981, selvom GAP stadig vil sende fakturaer og, kun i forhold til Gmail, Chat og Meet, er en behørigt autoriseret repræsentant for GCAP og kontraherer på dennes vegne,
-
(d) Hvis din faktureringsadresse er i New Zealand, er Google New Zealand en autoriseret forhandler af GAP, og når Googles servicevilkår, disse Yderligere vilkår for WP, Googles privatlivspolitik eller DPA henviser til "Google", "vi", "os", "vores" eller "dataansvarlig", betyder det GAP og/eller dennes tilknyttede virksomheder (herunder Google New Zealand), alt efter konteksten (også selvom der står noget andet i Googles servicevilkår eller privatlivspolitik).
-
-
-
4. Privatliv
-
Når din brug af WP-produkter til virksomhedsformål (til andet end udelukkende personlige aktiviteter eller aktiviteter i din husstand), beskytter vi de personoplysninger, som du indsender, gemmer, sender eller modtager via WP-produkter, som databehandler i henhold til gældende lov som beskrevet i DPA. Få flere oplysninger. I dette tilfælde har du også vigtige forpligtelser i henhold til DPA, hvorfor en grundig gennemlæsning er nødvendig.
-
Hvis du bruger WP-produkter til at optage lyd- eller videokommunikation, er du ansvarlig for at indhente samtykke fra alle deltagere, såfremt det er påkrævet i henhold til gældende love eller forordninger.
-
Vi anbefaler også, at du læser Googles privatlivspolitik (selvom den ikke er en del af disse Yderligere vilkår for WP), så du får en bedre forståelse af, hvordan vi beskytter andre personoplysninger, der relaterer sig til din brug af Workspace (Personal), herunder din brug af WP-kundesupport, som dataansvarlig i henhold til gældende lov.
-
Vi sender dig muligvis servicemeddelelser, administrative meddelelser og andre oplysninger, der relaterer sig til din brug af Workspace (Personal), samt mails og enhedsnotifikationer i forbindelse med dit abonnement. Du kan fravælge at modtage nogle af disse meddelelser.
-
-
-
5. Kundesupport
-
Hvis WP-kundesupport ikke kan løse dine supportproblemer, bliver du muligvis overført eller omdirigeret til en anden Google-kundesupport.
-
Hvis dit abonnement på Workspace (Personal) er opsagt eller suspenderet, kan dine uløste WP-kundesupportproblemer også blive suspenderet, og du er muligvis nødt til at oprette en ny forespørgsel, når dit abonnement er gendannet.
-
-
-
6. Betalingsbetingelser
-
(a) Alle betalinger skal betales i den valuta, der er angivet i den ordre, du afgiver via vores website (din "Ordre"), eller på vores faktura.
-
(b) Hvis du betaler med kreditkort, debetkort eller en anden betalingsform uden fakturering, (i) forfalder betalingen ved udgangen af hver måned, hvor du modtog Workspace (Personal), (ii) sender vi en elektronisk faktura for alle gældende gebyrer og Afgifter (som defineret nedenfor for din lokation), når de forfalder til betaling, og (iii) betragtes disse beløb som i restance 30 dage efter udgangen af den relevante måned.
-
(c) Hvis du modtager en faktura, forfalder denne til betaling 30 dage efter fakturadatoen og betragtes som i restance efter denne dato. Hvis din faktureringsadresse er i Indien, forfalder fakturaer til betaling 60 dage efter fakturadatoen og betragtes som i restance efter denne dato
-
(d) Du er forpligtet til at betale alle gældende gebyrer og Afgifter uden krav til Google om at angive et købsordrenummer på nogen faktura (eller på anden måde).
-
(e) Vi anvender vores måleværktøjer til at fastsætte din brug af Workspace (Personal) og den brug, vi fastsætter som endelig til faktureringsformål.
-
-
-
7. Afgifter
-
(a) Hvis din faktureringsadresse er et andet sted end i Asien-Stillehavsregionen, gælder følgende:
-
(i) "Afgifter" er alle statslige afgifter, med undtagelse af afgifter, der er baseret på Googles nettoindtjening, nettoformue, aktivværdi, ejendomsværdi eller beskæftigelse.
-
(ii) Du er ansvarlig for eventuelle Afgifter og skal betale Google for Workspace (Personal) uden fradrag af sådanne Afgifter. Hvis Google er forpligtet til at inddrive eller betale Afgifter, bliver Afgifterne faktureret til dig, og du skal betale dem til Google, medmindre du giver Google et tidsmæssigt relevant og gyldigt certifikat for skattefritagelse for de pågældende Afgifter.
-
(iii) Du skal give Google de skatteidentifikationsoplysninger, som Google skal bruge i henhold til gældende lovgivning for at sikre Googles overholdelse af gældende afgiftsregler og myndighedskrav i relevante jurisdiktioner. Du skal betale (eller refundere Google for) alle afgifter, renter eller bøder, der måtte opstå som følge af dine fejlagtige erklæringer.
-
(b) Hvis din faktureringsadresse er i Asien-Stillehavsregionen (bortset fra Indien), gælder følgende:
-
(i) "Afgifter" er alle statslige afgifter, i henhold til gældende lovgivning, der er knyttet til gengivelsen og effektiviteten af Workspace (Personal), herunder, men ikke begrænset til, told og alle direkte eller indirekte afgifter, herunder relaterede bøder eller renter, med undtagelse af afgifter baseret på Googles overskud.
-
(ii) Google udspecificerer alle fakturerede Afgifter. Hvis Afgifter skal tilbageholdes fra en betaling til Google, øger du betalingen til Google, så nettobeløbet, der modtages af Google, svarer til de fakturerede beløb uden reduktion for Afgifter.
-
(c) Hvis din faktureringsadresse er i Indien, gælder følgende:
-
(i) "Afgifter" er alle afgifter i henhold til gældende lovgivning, herunder, men ikke begrænset til, told eller afgifter (ud over indkomstskat), inklusive indirekte afgifter såsom moms ("GST", Goods and Services Tax) eller lignende afgifter, som er knyttet til købet af Workspace (Personal).
-
(ii) I forbindelse med leveringen af Workspace (Personal) accepterer du at betale Google alle gældende gebyrer og Afgifter. Hvis Google er forpligtet til at inddrive eller betale Afgifter, bliver Afgifterne faktureret til dig, medmindre du giver os et tidsmæssigt relevant og gyldigt certifikat for skattefritagelse, der er godkendt af den relevante skattemyndighed.
-
(iii) Hvis det er påkrævet i henhold til gældende lovgivning, skal du give Google de gældende skatteidentifikationsoplysninger (f.eks. "GSTIN", Goods and Services Tax Identification Number), den adresse og lokation, hvor Workspace (Personal) modtages af dig, skattestatus osv.), som Google skal bruge for at sikre overholdelse af gældende afgiftsregler i Indien. Du tilkendegiver, at alle de angivne oplysninger, f.eks. GSTIN, lokation, hvor Workspace (Personal) modtages af dig, skattestatus osv., er korrekte. Du skal betale (eller refundere Google for) alle afgifter, renter eller bøder, der måtte opstå som følge af dine fejlagtige erklæringer.
-
(iv) Hvis du ved lov er pålagt at tilbageholde beløb til indkomstskat fra dine betalinger til Google, skal du rettidigt give os et certifikat for kildeskat eller anden relevant dokumentation, der understøtter en sådan tilbageholdelse, i henhold til gældende lovgivning.
-
(d) Hvis din faktureringsadresse er i Mexico, gælder følgende fra 1. februar 2025:
-
(i) "Afgifter" er alle statslige afgiftsforpligtelser (inklusive afgifter, told og tilbageholdelser) med undtagelse af afgifter, der er baseret på nettoindtjening, nettoformue, aktivværdi, ejendomsværdi eller beskæftigelse.
-
(ii) Afgifter er ikke inkluderet i gebyrerne for Workspace (Personal), og de specificeres separat på Googles fakturaer, hvis det er relevant. Du skal betale korrekt fakturerede Afgifter, medmindre du kan give Google et gyldigt certifikat for skattefritagelse.
-
(iii) Hvis du er pålagt ved lov at tilbageholde eventuelle Afgifter fra dine betalinger til Google, skal du give Google en officiel afgiftskvittering eller anden relevant dokumentation, der understøtter en sådan tilbageholdelse.
-
(iv) Google vil rettidigt forsyne dig med enhver afgiftsdokumentation, som du med rimelighed måtte anmode om, og du skal rettidigt kunne levere enhver afgiftsdokumentation, som Google med rimelighed måtte anmode om.
-
-
-
8. Betalingstvister
-
(a) Hvis din faktureringsadresse er et andet sted end i Indien, gælder følgende:
-
Alle betalingstvister skal indgives i god tro før betalingens forfaldsdato. Hvis Google, efter at have gennemgået tvisten i god tro, fastslår, at visse faktureringsunøjagtigheder kan tilskrives Google, vil Google sende en kreditnota, der angiver det forkerte beløb på den berørte faktura. Hvis den faktura, som tvisten vedrører, endnu ikke er betalt, vil Google anvende kreditnotabeløbet på den bestridte faktura, og du vil være ansvarlig for at betale den samlede forfaldne saldo på den pågældende faktura. Intet i disse Yderligere vilkår for WP forpligter Google til at give kredit til dig.
-
(b) Hvis din faktureringsadresse er i Indien, gælder følgende:
-
Alle betalingstvister skal indgives før betalingens forfaldsdato. Hvis parterne konkluderer, at visse faktureringsunøjagtigheder kan tilskrives Google, vil Google sende en kreditnota, der angiver det forkerte beløb på den pågældende faktura. Hvis den faktura, som tvisten vedrører, endnu ikke er betalt, vil Google anvende kreditnotabeløbet på den bestridte faktura, og du vil være ansvarlig for at betale den samlede forfaldne saldo på den pågældende faktura. Intet i disse Yderligere vilkår for WP forpligter Google til at give kredit til dig.
-
-
-
9. Forsinket betaling
-
(a) Hvis din faktureringsadresse er et andet sted end i Indien, gælder følgende:
-
Forsinkede betalinger (som ikke omfatter beløb underlagt en betalingstvist i god tro indgivet før betalingens forfaldsdato) kan pålægges en rente på 1,5 % pr. måned (eller den højeste rente, der er tilladt i henhold til loven, hvis denne er lavere) fra betalingens forfaldsdato, indtil beløbet er betalt fuldt ud. Du er ansvarlig for at afholde alle rimelige udgifter (herunder til advokatsalærer), som Google måtte blive pålagt i forbindelse med inddrivelse af forfaldne beløb.
-
(b) Hvis din faktureringsadresse er i Indien, gælder følgende:
-
Forsinkede betalinger kan pålægges en rente på 1,5 % om måneden (eller den højeste rente, der er tilladt i henhold til loven, hvis denne er lavere) fra betalingens forfaldsdato, indtil beløbet er betalt fuldt ud. Du er ansvarlig for at afholde alle rimelige udgifter (herunder til advokatsalærer), som Google måtte blive pålagt i forbindelse med inddrivelse af forfaldne beløb.
-
-
-
10. Prisændringer
-
Vi kan muligvis ændre de priser for Workspace (Personal), der gælder for fremtidige faktureringsperioder, hvis vi giver dig mindst 30 dages varsel om en eventuel prisstigning. Disse ændringer påvirker ikke de priser, som gælder for din aktuelle faktureringsperiode. Hvis du oplever en prisstigning, kan du følge vejledningen i vores underretning om prisstigningen, såfremt du vil opsige dit abonnement. Medmindre du opsiger på denne måde, træder den nye pris i kraft, enten (a) når beløbet for din næste faktureringsperiode forfalder til betaling; eller (b) hvis vi underretter dig om prisændringen mindre end 30 dage, inden din næste faktureringsperiode starter, når beløbet forfalder til betaling for faktureringsperioden efter din næste faktureringsperiode.
-
-
-
11. Opsigelse
-
Du kan når som helst opsige dit abonnement på Workspace (Personal), med forbehold for eventuelle økonomiske forpligtelser, der relaterer sig til bindende abonnementsordrer, ved at gå til admin.google.com og følge vejledningen, der er beskrevet på https://support.google.com/a/answer/15627040 for at starte opsigelsen.
-
Hvis du opsiger på denne måde, mister du straks adgangen til Workspace (Personal), men din adgang til andre Google-produkter og -tjenester påvirkes ikke.
-
-
-
12. Tvister
-
Googles servicevilkår angiver de vilkår og den lovgivning, der er gældende ved enhver tvist, der relaterer sig til Workspace (Personal) eller disse Yderligere vilkår for WP, undtagen som beskrevet nedenfor.
-
(a) Hvis din faktureringsadresse er i Asien-Stillehavsregionen (bortset fra Australien, Japan, Indien, New Zealand eller Singapore) eller Latinamerika (bortset fra Brasilien eller Mexico), gælder følgende:
-
(i) ALLE KRAV, DER MÅTTE OPSTÅ SOM FØLGE AF ELLER I FORBINDELSE MED DISSE YDERLIGERE VILKÅR FOR WP ELLER GOOGLES SERVICEVILKÅR (SOM GÆLDER FOR WORKSPACE (PERSONAL)) ELLER WORKSPACE (PERSONAL) (HERUNDER ENHVER TVIST ANGÅENDE FORTOLKNINGEN ELLER OPFYLDELSEN AF DISSE YDERLIGERE VILKÅR FOR WP ELLER GOOGLES SERVICEVILKÅR) (hver kaldet en "Tvist"), ER UNDERLAGT LOVGIVNINGEN I STATEN CALIFORNIEN I USA, UNDTAGEN CALIFORNIENS LOVVALGSREGLER.
-
(ii) Parterne skal i god tro forsøge at løse enhver Tvist inden for 30 dage, efter Tvisten er opstået. Hvis Tvisten ikke løses inden for 30 dage, skal den løses ved voldgift af ICDR (International Centre for Dispute Resolution), som varetages af AAA (American Arbitration Association), i overensstemmelse med AAA's Expedited Commercial Rules, som er gældende fra og med datoen for din accept af disse Yderligere vilkår for WP ("Regler").
-
(iii) Parterne vælger indbyrdes én voldgiftsmand. Voldgiften foregår på engelsk i Santa Clara County i Californien i USA.
-
(iv) Hver part kan ansøge hos enhver kompetent domstol om hjælp til forbud for at beskytte den pågældende parts rettigheder, indtil behandlingen af voldgiftssagen er afsluttet. Voldgiftsmanden kan beordre rimelige eller påbudte retsmidler i overensstemmelse med retsmidlerne og begrænsningerne i de Yderligere vilkår for WP og Googles servicevilkår.
-
(v) I henhold til fortrolighedskravene i underafsnit (vii) nedenfor kan hver part anmode en kompetent domstol om at afsige en hvilken som helst nødvendig kendelse for at beskytte den pågældende parts rettigheder eller ejendom. Denne anmodning anses ikke for en overtrædelse eller fraskrivelse af dette Afsnit 12(a) og påvirker ikke voldgiftsmandens beføjelser, herunder beføjelsen til at revurdere den juridiske afgørelse. Parterne indgår herved aftale om, at domstolene i Santa Clara County i Californien i USA er kompetente til at afsige kendelse i henhold til dette underafsnit (v).
-
(vi) Voldgiftsafgørelsen er endelig og bindende for parterne, og dens udførelse kan fremføres for en kompetent domstol, herunder en domstol med jurisdiktion over enhver af parterne eller dennes ejendomme.
-
(vii) Parterne kan videregive oplysninger om eksistensen af voldgiftsprocessen og alle oplysninger, der er videregivet herunder, samt al mundtlig kommunikation eller dokumenter i forbindelse med denne sag til en kompetent domstol, hvis det er nødvendigt for at afsige en kendelse i henhold til underafsnit (v) eller fuldbyrde en voldgiftsafgørelse, men parterne skal anmode om, at disse retslige procedurer gennemføres for lukkede døre (privat).
-
(viii) Parterne betaler voldgiftsmandens salær, voldgiftsmandens udpegede eksperters salærer og udgifter samt voldgiftscenterets administrative udgifter i overensstemmelse med Reglerne. I sin endelige afgørelse vil voldgiftsmanden fastslå den tabende parts forpligtelse til at refundere den vindende part det beløb, som denne har forudbetalt for salær og udgifter.
-
(ix) Hver part afholder sine egne advokat- og ekspertsalærer og -udgifter, uanset voldgiftsmandens endelige afgørelse vedrørende Tvisten.
-
(b) Hvis din faktureringsadresse er i Indien. gælder følgende:
-
Alle krav, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med Workspace (Personal) i henhold til disse Yderligere vilkår for WP eller Googles servicevilkår (hver kaldet en "Tvist"), fremsættes mod Google Cloud India i henhold til lovgivningen i Indien. Hvis der er en Tvist, har domstolene i New Delhi kompetencen til at træffe afgørelse.
-
(c) Hvis din faktureringsadresse er i Brasilien, gælder følgende:
-
(i) Disse Yderligere vilkår for WP og Googles servicevilkår (som gælder for Workspace (Personal)) er underlagt brasiliansk lovgivning. ALLE TVISTER, DER MÅTTE OPSTÅ SOM FØLGE AF ELLER I FORBINDELSE MED DISSE YDERLIGERE VILKÅR FOR WP, GOOGLES SERVICEVILKÅR (SOM GÆLDER FOR WORKSPACE (PERSONAL)) ELLER WORKSPACE (PERSONAL), VIL BLIVE AFGJORT VED VOLDGIFT SOM BESKREVET NEDENFOR.
-
(ii) "Tvist" er enhver tvist (kontraktmæssig eller uden for kontraktforhold) vedrørende disse Yderligere vilkår for WP eller Googles servicevilkår (som gælder for Workspace (Personal)), herunder indgåelse af enhver kontrakt eller dennes gyldighed, indhold, fortolkning, opfyldelse eller ophør.
-
(iii) Parterne skal i god tro forsøge at løse enhver Tvist inden for 30 dage, efter at en part første gang har modtaget meddelelse om Tvisten. Hvis parterne ikke er i stand til at løse Tvisten inden for denne periode på 30 dage, kan enhver af parterne henvise Tvisten til voldgiftsafgørelse i overensstemmelse med Afsnit 12(c).
-
(iv) Alle Tvister kan henvises til afgørelse ved endelig, bindende voldgift i henhold til reglerne hos Center of Arbitration and Mediation under Brazil-Canada Chamber of Commerce, der er gældende på tidspunktet for din første accept af disse Yderligere vilkår for WP ("Regler"). Voldgiften foregår på portugisisk med deltagelse af tre voldgiftsmænd i São Paulo, SP, i Brasilien, hvilket er voldgiftens hjemsted.
-
(v) Parterne kan videregive de oplysninger, der er nødvendige for at fuldbyrde en voldgiftsafgørelse, til en kompetent domstol, men kun hvis fortroligheden af de pågældende materialer opretholdes i sådanne retslige procedurer.
-
(vi) Voldgiftsmændene kan kun træffe afgørelse på grundlag af loven, ikke på grundlag af billighed, og kan ikke tilkende et ikke-monetært retsmiddel.
-
(vii) Hver part afholder sine egne advokat- og ekspertsalærer og -udgifter, uanset voldgiftsmandens endelige beslutning vedrørende Tvisten.
-
(d) Hvis din faktureringsadresse er i Mexico, gælder følgende fra 1. februar 2025:
-
(i) Disse Yderligere vilkår for WP og Googles servicevilkår (som gælder for Workspace (Personal)) er underlagt lovgivningen i De Forenede Mexicanske Stater, eksklusive regler om lovvalg.
-
(ii) "Tvist" er enhver tvist (kontraktmæssig eller uden for kontraktforhold) vedrørende disse Yderligere vilkår for WP eller Googles servicevilkår (som gælder for Workspace (Personal)), herunder indgåelse af enhver kontrakt eller dennes gyldighed, indhold, fortolkning, opfyldelse eller ophør.
-
(iii) Parterne skal i god tro forsøge at løse enhver Tvist inden for 30 dage, efter at en part første gang har modtaget meddelelse om Tvisten. Hvis parterne ikke er i stand til at løse Tvisten inden for denne periode på 30 dage, kan enhver af parterne henvise Tvisten til voldgiftsafgørelse i overensstemmelse med Afsnit 12(d).
-
(iv) Medmindre det er forbudt i henhold til gældende lov, vil parterne henvise alle Tvister til afgørelse ved endelig, bindende voldgift i henhold til reglerne hos National Chamber of Commerce i Mexico City, der er gældende på tidspunktet for din første accept af disse Yderligere vilkår for WP ("Regler"). Voldgiften foregår på spansk med deltagelse af en voldgiftsmand, som vælges af parterne i forening, i Mexico City, Mexico, hvilket er voldgiftens hjemsted.
-
(v) Parterne kan videregive sådanne oplysninger til en kompetent domstol, hvis det er nødvendigt for at (1) få den kompetente domstol til at bistå med hjælp før eller under voldgiftsprocessen, eller (2) fuldbyrde en voldgiftsafgørelse, men kun hvis fortroligheden af de pågældende materialer opretholdes i sådanne retslige procedurer.
-
(vi) Voldgiftsmanden kan kun træffe afgørelse på grundlag af loven, ikke på grundlag af billighed, og kan ikke tilkende et ikke-monetært retsmiddel.
-
(vii) Hver part afholder sine egne advokat- og ekspertsalærer og -udgifter, og voldgiftsmandens endelige afgørelse må ikke indeholde nogen kendelser i denne henseende.
-
(e) Hvis din faktureringsadresse er i Algeriet, Bahrain, Jordan, Kuwait, Libyen, Mauretanien, Marokko, Oman, Palæstina, Qatar, Tunis, Yemen, Egypten, Forenede Arabiske Emirater eller Libanon, gælder følgende:
-
(i) ALLE KRAV, DER MÅTTE OPSTÅ SOM FØLGE AF ELLER I FORBINDELSE MED DISSE YDERLIGERE VILKÅR FOR WP ELLER GOOGLES SERVICEVILKÅR (SOM GÆLDER FOR WORKSPACE (PERSONAL)) ELLER WORKSPACE (PERSONAL) (HERUNDER ENHVER TVIST ANGÅENDE FORTOLKNINGEN ELLER OPFYLDELSEN AF DISSE YDERLIGERE VILKÅR FOR WP ELLER GOOGLES SERVICEVILKÅR) (hver kaldet en "Tvist"), ER UNDERLAGT LOVGIVNINGEN I STATEN CALIFORNIEN I USA, UNDTAGEN CALIFORNIENS LOVVALGSREGLER.
-
(ii) Parterne skal i god tro forsøge at løse enhver Tvist inden for 30 dage, efter Tvisten er opstået. Hvis Tvisten ikke løses inden for 30 dage, skal den løses ved voldgift i henhold til Voldgiftsreglerne for voldgiftsretten i London (LCIA, London Court of International Arbitration) ("Regler"), hvis Regler anses for at være inkorporeret ved henvisning til nærværende Afsnit 12(e).
-
(iii) Parterne vælger indbyrdes én voldgiftsmand. Voldgiften udføres på engelsk, og voldgiftens hjemsted og juridiske lokation er det internationale finanscenter i Dubai (DIFC, Dubai International Financial Center) i De Forenede Arabiske Emirater.
-
(iv) Hver part kan ansøge hos enhver kompetent domstol om hjælp til forbud for at beskytte den pågældende parts rettigheder, indtil behandlingen af voldgiftssagen er afsluttet. Voldgiftsmanden kan beordre rimelige eller påbudte retsmidler i overensstemmelse med retsmidlerne og begrænsningerne i disse Yderligere vilkår for WP og Googles servicevilkår.
-
(v) Voldgiftsafgørelsen er endelig og bindende for parterne, og dens udførelse kan fremføres for en kompetent domstol, herunder en domstol med jurisdiktion over enhver af parterne eller dennes ejendomme.
-
(vi) Parterne kan videregive oplysninger om eksistensen af voldgiftsprocessen og alle oplysninger, der er videregivet herunder, samt al mundtlig kommunikation eller dokumenter i forbindelse med denne sag til en kompetent domstol, hvis det er nødvendigt for at fuldbyrde en voldgiftsafgørelse, men parterne skal anmode om, at disse retslige procedurer gennemføres for lukkede døre (privat).
-
(vii) Parterne betaler voldgiftsmandens salær, voldgiftsmandens udpegede eksperters salærer og udgifter samt voldgiftscenterets administrative udgifter i overensstemmelse med Reglerne. I sin endelige afgørelse vil voldgiftsmanden fastslå den tabende parts forpligtelse til at refundere den vindende part det beløb, som denne har forudbetalt for salær og udgifter.
-
(viii) Hver part afholder sine egne advokat- og ekspertsalærer og -udgifter, uanset voldgiftsmandens endelige afgørelse vedrørende Tvisten.
-
-
-
13. Yderligere produktspecifikke vilkår
-
Googles servicevilkår og disse Yderligere vilkår for WP gælder for de WP-produkter eller -funktioner, der er angivet nedenfor. Ud for hvert produkt eller hver funktion har vi også anført yderligere vilkår, som gælder for det pågældende produkt eller den pågældende funktion. Googles servicevilkår, disse Yderligere vilkår for WP og eventuelle yderligere angivne vilkår definerer vores forretningsforhold og gensidige forventninger, når du bruger disse produkter eller funktioner.
-
• Elektronisk underskrift: Yderligere servicevilkår
-
-
-
-
14. Yderligere regionsspecifikke vilkår
-
Gennemgå de yderligere regionsspecifikke vilkår nedenfor, som vil gælde i henhold til den region eller det land, du befinder dig i, og som har forrang i forhold til alle øvrige modstridende vilkår i disse Yderligere vilkår for WP eller i Googles servicevilkår:
-
(a) Hvis din faktureringsadresse er i Indonesien, gælder følgende:
-
(i) Parterne accepterer at frafalde bestemmelser i henhold til gældende lovgivning, i det omfang en domstolsafgørelse eller retskendelse er påkrævet i forbindelse med opsigelsen af nærværende Aftale.
-
(ii) Den indonesiske udgave af disse Yderligere vilkår for WP kan findes på https://workspace.google.com/intl/id/terms/workspace-personal-terms/.
-
(iii) Disse Yderligere vilkår for WP er angivet på indonesisk og engelsk. De to udgaver er lige autentiske. Hvis der skulle opstå uoverensstemmelser mellem eller forskellige fortolkninger af den indonesiske og engelske udgave, accepterer parterne at tilpasse den indonesiske udgave, så den relevante del af den indonesiske udgave bliver bragt i overensstemmelse med den relevante del af den engelske udgave.
-
(b) Hvis din faktureringsadresse er i Australien, gælder følgende:
-
Nærværende Afsnit 14(b) er kun gældende, hvis Workspace (Personal) er underlagt lovpligtige garantier i henhold til den australske konkurrence- og forbrugerlov fra 2010 ("ACCA"). Gældende love, herunder ACCA, kan give disse Yderligere vilkår for WP og Googles servicevilkår rettigheder og retsmidler, som ikke kan udelukkes, og som ikke er udelukket af disse Yderligere vilkår for WP eller Googles servicevilkår. Hvis gældende love tillader Google at begrænse deres drift, vil Googles ansvar i henhold til disse love efter eget valg være begrænset til levering af Workspace (Personal) igen eller betaling af omkostningerne ved at få Workspace (Personal) leveret igen.
-
(c) Hvis din faktureringsadresse er i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, gælder følgende:
-
I henhold til det europæiske kodeks for elektronisk kommunikation (som etableret ved Direktiv (EU) 2018/1972 af Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen den 11. december 2018) ("EECC") gælder visse rettigheder for mikrovirksomheder, små virksomheder og nonprofitorganisationer, men kan frafaldes, hvis eksplicit accepteret. Hvis du er en mikrovirksomhed, lille virksomhed eller nonprofitorganisation, som defineret i EECC, accepterer du at frafalde alle rettigheder, du måtte have: (i) i henhold til Artikel 102(1) EECC om at modtage visse oplysninger, inden kontraktbinding, (ii) i henhold til Artikel 102(3) EECC om at modtage et aftaleresumé, (iii) i henhold til 105(1) EECC, som begrænser den maksimale kontraktperiode til 24 måneder for visse tjenester, og (iv) i henhold til Artikel 107(1) EECC, som tildeler yderligere rettigheder i EECC (herunder Artikel 102(3) og 105(1) som beskrevet ovenfor) til alle tjenester, der leveres i forbindelse med den samme aftale som Workspace (Personal).
-
(d) Hvis din faktureringsadresse er i Algeriet, Bahrain, Jordan, Kuwait, Libyen, Mauretanien, Marokko, Oman, Palæstina, Qatar, Tunis, Yemen, Egypten, Forenede Arabiske Emirater eller Libanon, gælder følgende:
-
Begge parter anerkender og accepterer, at en retskendelse ikke er påkrævet for at gennemføre en ophævelse af disse Yderligere vilkår for WP eller Googles servicevilkår.
-