Skolens samtykke i forbindelse med Google Workspace for Education

Skoler skal give samtykke, for at eleverne kan bruge Kernetjenesterne i Google Workspace for Education ("Kernetjenester").

Gennemgå nedenstående oplysninger om vores praksis for indsamling, brug og offentliggørelse af data i forbindelse med Google Workspace for Education, og giv samtykke nedenfor. Google vil ikke forsætligt indsamle, bruge eller offentliggøre elevers personlige oplysninger, medmindre du har givet dit samtykke til det.

Bemærk, at skoler også skal indhente samtykke fra forældre eller værger for eventuelle Yderligere tjenester, de giver brugere under 18 år lov til at bruge sammen med deres Google Workspace for Education-konto. Den optimale løsning kan være at få forældres eller værgers samtykke for de Kernetjenester, du aktiverer for eleverne. Du kan se ressourcer vedrørende indhentning af forældresamtykke her, bl.a. en skabelon, der kan tilpasses, og som du kan bruge til indhentning af samtykke fra forældre og værger.

Læs og acceptér privatlivsmeddelelsen for Google Workspace for Education nedenfor.

    • Google Workspace for Education muliggør læring og samarbejde mellem elever (og forældre), undervisere og skoleadministratorer. Google Workspace for Education har to kategorier af tjenester, som begge er beskrevet i denne privatlivsmeddelelse. Distinktionen er vigtig, fordi omfanget af tjenesterne og behandlingen af data i disse tjenester er forskellig.

      • • Google Workspace for Education-kernetjenesterne er angivet i oversigten over tjenester og omfatter Gmail, Kalender, Classroom, Opgaver, Kontakter, Drev, Docs, Analyse, Grupper, Sheets, Sites, Slides, Chat, Meet, Vault og Chrome-synkronisering.

      • • Andre tjenester i Google Workspace for Education fremgår af oversigten over tjenester og inkluderer AppSheet og Read Along.

      • • De yderligere tjenester i Google Workspace for Education omfatter de tjenester, vi gør generelt tilgængelige for alle forbrugere, f.eks. Google Søgning, Maps og YouTube, som Workspace for Education-brugere kan have adgang til via deres Workspace-konti.

    • Dette dokument indeholder vigtige oplysninger om begge tjenestetyper. Hvis du vil have flere oplysninger, kan du finde yderligere oplysninger og eksempler i følgende dokumenter, der også gælder for Google Workspace for Education-konti. Privatlivsmeddelelsen for Google Cloud indeholder yderligere oplysninger om de data, vi behandler, når kernetjenesterne benyttes, og Googles privatlivspolitik indeholder yderligere oplysninger om de data, vi behandler i de yderligere tjenester. Oplysninger i denne meddelelse omhandlende kernetjenesterne er også gældende for de Andre tjenester, som er beskrevet i oversigten over tjenester.

    • Kernetjenester

    • Når elever, undervisere og administratorer bruger Workspaces kernetjenester, indsamler vi to typer data: Ting, du angiver eller opretter via kernetjenester (kundedata) Oplysninger, vi indsamler, når du bruger kernetjenester (tjenestedata) Der vises ingen annoncer i Google Workspace for Educations kernetjenester. Derudover anvendes ingen af de personlige oplysninger, der indsamles i kernetjenesterne, til annonceringsformål. Ting, du angiver eller opretter via kernetjenester Vi modtager kundedata via kernetjenesterne og behandler dem i overensstemmelse med skolens (kundens) anvisninger. Disse kundedata omfatter hvad som helst, der indsendes, opbevares, sendes eller modtages via kernetjenesterne af dig eller din skole. Når en Google Workspace for Education-konto oprettes, giver skolen Google visse personlige oplysninger om skolens elever og undervisere, som omfatter brugerens navn, mailadresse og adgangskode. Skoler kan også vælge at dele ting som f.eks. en brugers sekundære mailadresse, telefonnummer og adresse. Og brugerne kan også føje oplysninger til deres konto, f.eks. et yderligere telefonnummer og profilbillede. De ting, du kan oprette via tjenesterne, omfatter mails, du skriver og modtager, når du bruger Gmail, eller dokumenter, du opretter en kladde af og gemmer i Drev. Kundedata bruges til at levere kernetjenesterne. Google behandler f.eks. din mailadresse for at sende og levere beskeder mellem undervisere og elever

    • Oplysninger, vi indsamler, når du bruger vores kernetjenester

    • Som beskrevet nærmere i Googles privatlivsmeddelelse for Cloud indsamler vi også tjenestedata via kernetjenesterne, herunder:

      • • Din aktivitet, når du bruger kernetjenesterne, hvilket omfatter ting som f.eks. visning af og interaktioner med indhold, personer, du kommunikerer og deler indhold med, og andre oplysninger om din brug af tjenesterne.

      • • Dine apps, browsere og enheder. Vi indsamler oplysninger om dine indstillinger samt de apps, browsere og enheder, du bruger til at tilgå vores tjenester. Disse oplysninger omfatter browser- og enhedstypen, konfigurationsindstillinger, unikke id'er, operativsystemet, oplysninger om mobilnetværket og appversionsnummeret. Vi indsamler også oplysninger om, hvordan dine apps, browsere og enheder interagerer med vores tjenester. Disse oplysninger omfatter IP-adresse, nedbrudsrapporter, systemaktivitet samt dato og klokkeslæt for din anmodning.

      • • Dine lokationsoplysninger. Vi indsamler oplysninger om din lokation, som den fastsættes af forskellige teknologier, f.eks. IP-adresse.

      • Og hvis du er administrator, indsamler vi betalings- og transaktionsdata og din direkte kommunikation med os.

    • Tjenestedata anvendes hovedsageligt til at levere de tjenester, som skoler og elever bruger, men de anvendes også til at vedligeholde og forbedre tjenesterne, give anbefalinger til optimering af brugen af tjenesterne, levere og forbedre andre tjenester, som du anmoder om, levere support, beskytte vores brugere, offentligheden og Google samt overholde juridiske forpligtelser. Få flere oplysninger i privatlivsmeddelelsen for Google Cloud.

    • Yderligere tjenester

    • Når eleverne, underviserne og administratorerne bruger de yderligere tjenester, indsamler vi to typer data:

      • Ting, du angiver eller opretter via de yderligere tjenester

      • Oplysninger, vi indsamler, når du bruger de yderligere tjenester

    • Ting, du angiver eller opretter via de yderligere tjenester

    • Som beskrevet nærmere i Googles privatlivspolitik indsamler vi oplysninger, når eleverne og underviserne bruger de yderligere tjenester, herunder ting, der angives til os, indhold, der oprettes eller uploades, og indhold, der modtages fra andre. Hvis du f.eks. logger ind i en yderligere tjeneste med en Workspace-konto, bruger vi dit Workspace-navn og dine profiloplysninger til at identificere din konto. Du kan også vælge at gemme dit indhold, f.eks. billeder og videoer, i Google-tjenester.

    • Oplysninger, vi indsamler, når du bruger de yderligere tjenester

    • Googles privatlivspolitik beskriver også, hvilke oplysninger vi indsamler, når du bruger vores yderligere tjenester. Disse oplysninger omfatter:

      • Din aktivitet, når du bruger de yderligere tjenester, bl.a. termer, du søger efter, videoer, du ser, indhold og annoncer, du ser og interagerer med, stemme- og lydoplysninger, når du bruger lydfunktioner, købsaktivitet og aktivitet på tredjepartswebsites og -app, der anvender vores tjenester.

      • Dine apps, browsere og enheder. Vi indsamler oplysninger om dine apps, browsere og enheder som beskrevet ovenfor i afsnittet om kernetjenester.

      • Dine lokationsoplysninger. Vi indsamler oplysninger om din lokation, som den fastsættes af forskellige teknologier, bl.a.: GPS, IP-adresse, sensordata fra din enhed og oplysninger om ting i nærheden af din enhed såsom Wi-Fi-adgangspunkter, mobilmaster og Bluetooth-kompatible enheder. De typer af lokationsdata, vi indsamler, afhænger til dels af dine enheds- og kontoindstillinger.

    • Derfor indsamler vi data

    • De data, vi indsamler i de yderligere tjenester, bruges i vores tjenester til at levere, vedligeholde og forbedre vores tjenester, udvikle nye tjenester, levere tilpassede tjenester, måle effektivitet, kommunikere med dig og beskytte Google, vores brugere og offentligheden. Få flere oplysninger i Googles privatlivspolitik.

    • Visse yderligere tjenester viser annoncer. Men hvis du bruger din Google Workspace for Education-konto på grundskoler og ungdomsuddannelser, viser vi dig ikke personligt tilpassede annoncer, hvilket vil sige, at vi ikke indsamler oplysninger fra din konto eller baseret på din tidligere aktivitet med henblik på at målrette annoncer mod dig. Vi kan dog stadig vise annoncer baseret på generelle faktorer som f.eks. din søgeforespørgsel, tidspunktet på dagen eller indholdet på den side, du læser.

    • En Google Workspace for Education-konto er en Google-konto, der er oprettet og administreres af en skole til brug for elever og undervisere. Kontoen kan bruges til både kernetjenester og de yderligere tjenester, og de oplysninger, som vi indsamler og gemmer på din konto, håndteres som personlige oplysninger. Administratorer styrer, hvordan eleverne bruger kernetjenester og de yderligere tjenester med deres Google Workspace for Education-konti, herunder indhentning af forældresamtykke til de yderligere tjenester, de vil aktivere for eleverne. Få flere oplysninger om kernetjenesterne og de yderligere tjenester til Google Workspace for Education-brugere.

    • Når du deler dine oplysninger

    • Din skoles administrator kan give eleverne adgang til Google-tjenester som f.eks. Google Docs og YouTube, der har funktioner, som gør det muligt for eleverne at dele oplysninger med andre eller offentligt. Hvis du f.eks. skriver en anmeldelse i Google Play, vises dit navn og billede ud for din aktivitet. Og hvis du deler et billede med en ven, der derefter laver en kopi af det eller deler det igen, vises det pågældende billede muligvis fortsat på din vens Google-konto, selv efter du har fjernet det fra din Google-konto. Husk, at når du deler oplysninger offentligt, bliver dit indhold muligvis tilgængeligt via søgemaskiner, herunder Google Søgning.

    • Når Google deler dine oplysninger

    • Vi deler ikke dine personlige oplysninger med virksomheder, organisationer eller individer uden for Google bortset fra i følgende tilfælde:

      • Med din skoles administrator: Din administrator og de forhandlere, der administrerer din Workspace-konto, vil have adgang til dine oplysninger, herunder din adgangskode og de oplysninger, der er gemt på din konto

      • Vi deler personlige oplysninger uden for Google, når vi har dit samtykke.

      • Til ekstern behandling: Vi kan dele personlige oplysninger med vores tilknyttede virksomheder og andre virksomheder eller personer, vi har tillid tid, med henblik på behandling baseret på vores anvisninger og i henhold til

        vores privatlivspolitik, privatlivsmeddelelse for Google Cloud og eventuelle andre gældende fortroligheds- og sikkerhedsforanstaltninger.

      • Af juridiske årsager: Vi kan også dele personlige oplysninger, hvis vi har god grund til at tro, at adgang til og brug, opbevaring eller offentliggørelse af oplysningerne er nødvendig af juridiske årsager, herunder for at imødekomme statslige anmodninger og beskytte dig og Google.

    • Vi stiller en række styringselementer til rådighed, som giver eleverne og forældrene mulighed for at træffe velinformerede valg i forhold til, hvordan oplysninger bruges i Google-tjenester. Afhængigt af hvilke indstillinger din skoles administrator har aktiveret, kan eleverne bruge indstillinger som f.eks. Google Aktivitetsadministration til at administrere deres personlige oplysninger. Forældre, elever og administratorer kan få yderligere oplysninger i privatlivscenteret for Google Workspace for Education.

    • Skoleadministratorer har også tjenesteindstillinger, som kan give dig mulighed for at administrere personlige oplysninger, herunder begrænsning af indsamlingen og brugen af dem. Hvis du eller dit barn har en Google Workspace for Education-konto, skal du kontakte din administrator for at:

      • • Få adgang til dine personlige oplysninger

      • • Begrænse adgangen til funktioner eller tjenester

      • • Slette personlige oplysninger i tjenester eller slette hele din konto

    • Denne meddelelse har til formål at levere de vigtigste oplysninger om vores indsamling og brug af data for Google Workspace for Education-brugere, og den er i overensstemmelse med Googles privatlivspolitik og privatlivsmeddelelsen for Google Cloud. I tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem bestemte forpligtelser, har denne privatlivsmeddelelse forrang efterfulgt af privatlivsmeddelelsen for Google Cloud og derefter Googles privatlivspolitik. Googles privatlivspolitik indeholder f.eks. en beskrivelse af tilpassede annoncer, der ikke er relevante for Google Workspace for Education-brugere på grundskoler og ungdomsuddannelser, og denne meddelelse præciserer, at vi ikke viser tilpassede annoncer til de pågældende elever.

  • Samtykke

    Når du klikker på "Jeg accepterer" nedenfor, giver du på vegne af din institution samtykke til Googles behandling af elevernes personlige oplysninger i Kernetjenesterne som beskrevet ovenfor samt i privatlivsmeddelelsen for Google Workspace for Education, og du accepterer at indhente samtykke fra forældre eller værger i forbindelse med eventuelle Yderligere tjenester, du tillader brugere under 18 år at bruge.